Fokusområder i klimatilpasningen

Klimatilpasning har først og fremmest fokus på vand

'Sådan håndterer vi skybrud og regnvand' hedder regeringens Handlingsplan for klimatilpasning. Dermed slås det allerede i overskriften fast, at det helt centrale fokusområde i klimatilpasningen er at imødegå risiko for oversvømmelser som følge af stigende nedbørsmængder og voldsommere skybrud.

Også de forventede stigninger af vandspejlet i vores farvande - og dermed også i grundvandsspejlet på udsatte arealer - er i fokus, når kommunerne i deres planlægning kortlægger områder i risiko for oversvømmelser.

Som støtte for kommunernes kortlægning - såvel som for den enkelte grundejer - har Miljøministeriet udarbejdet en række kortværktøjer, baseret på såkaldt hydrologiske højdemodeller af terrænet. Se i boksen til højre efter links til Oversvømmelseskort, Grundvandskort og kort over udsatte områder ved havspejlstigninger.

Risikokortlægningen har direkte indflydelse på den fysiske planlægning allerede i de nyeste kommuneplaner, som danner grundlag for kommunernes lokal- og sektorplanlægning. 'Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse', hedder det således i Miljøministeriets 'Oversigt over statslige interesser i Kommuneplanlægningen 2013'.

Også de øvrige forventede klimaforandringer - stærkere storme, flere og længerevarende hedebølger, tørrere somre og vådere vintre - indgår på forskellig vis i den fysiske planlægning af fremtidens Danmark.

Fokus på samarbejde med borgerne

Den nye tilgang, hvor man i højere grad satser på at afkoble eller forsinke regnvandet tidligt i kloaksystemet med mange små tiltag, giver borgerne og lokalområderne langt større mulighed for indflydelse og for selv at kunne påvirke og fremskynde en konkret indsats i deres eget område. Det har betydet, at klimatilpasning nu i langt større grad er noget der foregår i samarbejde med borgerne og lokalområdet, og hvor borgerne får en aktiv og mere ligeværdig rolle i forhold til kommunen og kan bidrage med værdifulde praktiske erfaringer.

Lad mig nævne to konkrete eksempler fra Gladsaxe:

• Anlæg af regnbede til afkobling af vejvandet fra de mindre beboelsesveje i et område med villaer og rækkehuse. Regnbedene vil optage plads på vejen på bekostning af parkeringspladser og smallere fortove. I samarbejde med beboerne i området blev planerne rettet til, så løsningerne kunne fungere i dagligdagen og også tog hensyn til plads til vendinger og kørsel omkring hjørnerne.

• I to almene boligområder med afkobling af regnvandet gennemførte man et forsøg med forskellige alternative former for glatførebekæmpelse i stedet for almindeligt vejsalt, som er skadeligt for planterne og grundvandet. Gårdmændene stod for afprøvningen af de alternative midler og opsamling af erfaringerne i samarbejde med kommunen. På et seminar i efteråret kunne gårdmændene videregive erfaringerne til driftsfolk fra andre boligforeninger og til ansatte fra mange andre kommuner i Hovedstadsområdet.

Der kunne gives flere andre eksempler. Og selv om alting naturligvis ikke er den rene idyl, så har de nye handlemuligheder og kommunens inddragelsen af borgerne og anerkendelse af deres viden skabt en større forståelse og et bedre samarbejdsklima, som uden tvivl kan skabe bedre løsninger.